Indretnings- og designstudio
Indretnings- og designstudio med fokus på helhedsorienterede løsninger
H V I D T + C O er et indretnings- og designstudio drevet af Karin Hvidt Kastholm, uddannet fra Danmarks Designskole og med mere end 20 års erfaring fra både Danmark og udlandet.
Studioet arbejder med indretning, spaceplanning og design på tværs af forskellige typer projekter, herunder blandt andet erhverv, kontor, hotel m.m.. Fælles for projekterne er ambitionen om at skabe gennemtænkte løsninger, hvor æstetik, funktionalitet og identitet går hånd i hånd.
Med en stærk erfaring inden for møbeldesign, møbeludvikling og specialdesign udvikles helhedsorienterede indretningskoncepter, hvor rum, møbler, materialer, farver og detaljer tænkes sammen. Hvert projekt tager afsæt i arkitekturen, omgivelserne og de mennesker, der skal bruge stedet, med fokus på at skabe en stærk og harmonisk helhed.
H V I D T + C O følger projekterne fra den første idé og konceptudvikling til projektering og endelig implementering, som en tæt og professionel samarbejdspartner gennem hele processen – fra den indledende dialog med bygherre til koordinering med arkitekter, leverandører og håndværkere.
Med blik for både helhed og detalje skabes tidløse, funktionelle og karakterfulde miljøer, hvor materialer, møbler og rumlighed tilsammen understøtter projektets identitet og formål.
Fra idé til færdigt resultat – med fokus på kvalitet, funktion og æstetik.
